Billeder som noter

I takt med smartphones indtræden i mine elevers hverdag – og nu hvor Gladsaxe Kommune har leveret iPads til alle elever i kommunen, er jeg i stigende grad begyndt at benytte billeder – fotos af diverse aktiviteter, som noter i undervisningen. Billeder/fotos har den klare fordel, at de kan vise og forklare på en anden måde end ord. De er et fantastisk supplement til den skrevne note.

Det seneste eksempel er fra en 9.klasses arbejde med økosystemer i biologi, hvor de skulle arbejde med modeller:

Eleverne så først en video, som viste hvordan man laver sit eget terrarie – og laver dette til et lukket økosystem. Derefter har klassen lavet sit eget terrarie samlet, og gruppevis har de bygget 3-dimensionelle modeller af økosystemet samt skitser/tegninger af økosystemet. Til sidst skulle eleverne i grupper forklare hvilke kredsløb, der foregik i deres økosystem – dette foregik også på skitser/tegninger = modeller af kredsløb. 

I biologi, hvor det ofte er svært at hive ”virkeligheden” ind i klassen bliver dette arbejde vigtigt, men der er grænser for hvor mange forsøg og 3-D modeller vi kan have stående i klassen. Derfor bliver eleverne bedt om, at tage fotos og gemme dem som noter, suppleret med de traditionelle noter.

Bogsystemer i naturfag har ofte mange forklarende billeder med og jeg opfordrer mine elever til at tage foto af udvalgte billeder fra bogen og gemme dem sammen med deres skrevne noter. De afleverer bogen efter hvert skoleår og har således ikke adgang til materialet fra 7. Og 8. Klassetrin, når der skal læse op til eksamen i 9. Klasse.

Jeg ikke så meget erfaring med at bruge billeder som noter, at jeg kan komme med en statistisk overbevisende undersøgelse, men de tilbagemeldinger jeg får fra mine elever er positive. Dels fordi billednoter kan være hurtigere at lave, mere interessante at kigge på, men også fordi de kan forevige ”ting” /oplevelser, som er svære at forklare med ord.

- et billede kan sige mere end tusinde ord!

Dialoogle – et visuelt arbejdsredskab

Dialoogle er billedkort, der systematisk anvender billeders evne til at sætte kreative tanker i gang, associere bredt og udvikle ideer. Som underviser kan du derefter sætte ideerne i spil i en innovativ proces med dine studerende. Forskning viser, at billeder starter tankespor i hjernen. Når tankesporene kombineres på nye måder, opstår nye løsninger og nye ideer. Det gør Dialoogle særligt velegnet til innovative formål og jeg benytter dem ofte i mit arbejde.

Nedenfor er 2 øvelser som jeg med succes har brugt adskillige gange.

Bryd isen / Den gode start

Øvelsen er velegnet til at overkomme naturlige genertheds- barrierer og kickstarte samarbejdsprocesser i grupper.

Trin for trin:

1.    Spred alle Dialoogle billedkort ud foran gruppen.

2.    Bed deltagerne bruge et par minutter på at finde et billedkort, der siger noget om dem selv, som de andre ikke ved.

3.    Bed deltagerne finde sammen to og to og præsentere sig for hinanden ud fra de billedkort, de har valgt.

4.    Efter tre-fire minutter bytter deltagerne billedkort og finder en ny person at præsentere sig for.

5.    Nu præsenterer de sig for hinanden gennem de nye billedkort, de har fået.

6.    Fortsæt øvelsen i 15-30 minutter afhængig af gruppens størrelse.

Sådan får du ideerne til at sprudle

 Trin for trin:

Øvelsen stimulerer hjerne og krop, tænder konkurrencegenet og varmer deltagerne op til at tænke kreativt, innovativt - og producere ideer. Den er ideel til store grupper i alle aldre, som med udgangspunkt i en fælles opgave skal producere en masse innovative ideer. Øvelsen kræver god gulvplads.

1.    Præsenter opgaven for deltagerne og bed dem om at stille sig i en stor cirkel, hvor alle kigger ind mod midten.

2.    Smid et tilfældigt Magnumkort ind i cirklen. Den første, som får en idé, løber ind i midten og tager billedkortet op og fortæller om sin idé. Herefter tager hun kortet med ud til sin plads i cirklen.

3.    Et nyt kort smides ind, og processen fortsætter, indtil 10-15 billedkort har været i spil.

4. Ved at stille spørgsmål til en idé kan du få deltagerne til at strække deres tanker. Når deltagerne strækker tanker, anerkender de det, der præsenteres, og ideen folder sig ud. De siger f.eks.: ”Jaah, og så kan man også…” Men der må ikke komme for mange detaljer med, som kan begrænse eller skabe tvivl om, hvorvidt ideen er god.

5. Bagefter skriver alle deltagere, som har et kort i hånden, deres idé på et ”Idéark” og hæfter det sammen med billedkortet. Har en deltager flere kort, skriver han flere ”Ideark”, som hæftes på de tilhørende billedkort. - Alle billedkort med ”Ideark” lægges på gulvet et andet sted i lokalet, som nu hedder” IdeBanken”.

6. Nu beder du alle deltagere om at se på billedkortene i ”IdeBanken”, og de, som fik en idé, men ikke nåede ind til midten i cirklen eller måske ikke ønskede det, får nu også muligheden for at tilføje deres ideer til kortene. Opstår der yderligere ideer imens, skrives disse også på.

7. Hvis der er behov for at prioritere ideerne, beder du deltagerne om at stille sig hen til det billedkort, som illustrerer den idé, de synes bedst om. Den eller de ideer, som flest synes er mest spændende, innovative og perspektivrige, arbejdes der videre med.

Tips! Er der deltagere, som ikke rigtig kommer med i processen fra start, kan du på skift give dem et tilfældigt billedkort og bede dem fortælle om deres første indtryk. De skal have mulighed for at melde pas og give billedkortet videre til en anden tilfældig i cirklen.

Se også hjemmesiden: http://dialoogle.com/

Jeg håber, at dette kan inspirere…

Jeg blev meget inspireret selv af dette blog-indlæg af Thomas Bigum.

http://thomasbigum.dk/2014/09/derfor-hader-jeg-din-blog-3-vinkler-den-dygtige-blogger-ved-at-jeg-skal-rammes-fra/

Thomas Bigum lister 3 vinkler op, som den dygtige blogger ved, at jeg (og typiske læsere) skal rammes fra.

•    Underhold mig


Indlæg af denne karakter forlanger ikke mere af mig, end at jeg som læser fornøjer mig med den gode historie. 
ADVARSEL: Alt for mange blogspirer starter I denne genre, og bliver her. Ryger i glemslen og på blogkirkegården, fordi de ikke skriver underholdende nok. Genren er (forholdsvis) let at skrive, men svær at mestre i en grad så folk bliver hængende.

•    Lær mig noget


Jeg læser indlægget færdigt, fordi du gør mig klogere. Gør mig rigere eller letter min hverdag.
 BEMÆRK: Livsstils- og fashionbloggere halter ofte her. Der kommer IKKE et godt råd, efter bloggeren har skrevet hvilket tøj hun har købt. Nu skal jeg som mand 37 sjældent bruge hendes råd – så just catch my point here.

•    Giv mig et værktøj
.

Jeg ender med at elske dig, hvis du ruster mig med den komplette og ultimative guide til X…. indsæt selv X.
 OBS: Madbloggere kan tilskrive deres indbyggede klistereffekt, at indlæggene ofte er født pr. definition som værktøjer. En opskrift er et værktøj. Dermed ikke sagt, at madblogging er nemt, for der er ufatteligt meget indhold derude allerede.

Bloggeren, der kan ramme fra disse vinkler (gerne mere end en vinkel i samme indlæg) kan forvente at bygge læserskare op. Det vil give sig selv for læseren af din blog, hvad værdien er ved at vende tilbage.

Jeg sidder derfor nu og reflekterer over;

Hvordan kan jeg gøre denne blog – med refleksioner over mit eget arbejde – interessant og vedkommende for jer?? Hvad har jeg egentlig af ”værktøjer, som jeg kan give videre?

Jeg har ikke arbejdet med bloggen tidligere, så allerede i forhold til teknikken er jeg udfordret.

Men jeg tænker, at dette måske ikke er så vigtigt. Det vigtigste er vel at finde en historie/fortælling fra mit arbejdsliv og vinkle den, så I kan bruge det i jeres?

Hvad har vi egentlig på MIL af fælles interesser / problemstillinger/ arbejdsfelter, som kan være givende at dele? Er det omgangen med mennesker, IT eller viden……? Byd ind med forslag – jeg tager imod med kyshånd!