Dialoogle – et
visuelt arbejdsredskab
Dialoogle er billedkort, der systematisk anvender billeders
evne til at sætte kreative tanker i gang, associere bredt og udvikle ideer. Som
underviser kan du derefter sætte ideerne i spil i en innovativ proces med dine
studerende. Forskning viser, at billeder starter tankespor i hjernen. Når
tankesporene kombineres på nye måder, opstår nye løsninger og nye ideer. Det
gør Dialoogle særligt velegnet til innovative formål og jeg benytter dem ofte i
mit arbejde.
Nedenfor er 2 øvelser som jeg med succes har brugt adskillige gange.
Bryd isen / Den gode start
Øvelsen er
velegnet til at overkomme naturlige genertheds- barrierer og kickstarte
samarbejdsprocesser i grupper.
Trin for trin:
1.
Spred
alle Dialoogle billedkort ud foran gruppen.
2.
Bed
deltagerne bruge et par minutter på at finde et billedkort, der siger noget om
dem selv, som de andre ikke ved.
3.
Bed
deltagerne finde sammen to og to og præsentere sig for hinanden ud fra de
billedkort, de har valgt.
4.
Efter
tre-fire minutter bytter deltagerne billedkort og finder en ny person at
præsentere sig for.
5.
Nu
præsenterer de sig for hinanden gennem de nye billedkort, de har fået.
6.
Fortsæt
øvelsen i 15-30 minutter afhængig af gruppens størrelse.
Sådan får du ideerne til at sprudle
Trin for
trin:
Øvelsen stimulerer hjerne og krop, tænder konkurrencegenet og varmer deltagerne
op til at tænke kreativt, innovativt - og producere ideer. Den er ideel til
store grupper i alle aldre, som med udgangspunkt i en fælles opgave skal
producere en masse innovative ideer. Øvelsen kræver god gulvplads.
1.
Præsenter
opgaven for deltagerne og bed dem om at stille sig i en stor cirkel, hvor alle
kigger ind mod midten.
2.
Smid
et tilfældigt Magnumkort ind i cirklen. Den første, som får en idé, løber ind i
midten og tager billedkortet op og fortæller om sin idé. Herefter tager hun
kortet med ud til sin plads i cirklen.
3.
Et
nyt kort smides ind, og processen fortsætter, indtil 10-15 billedkort har været
i spil.
4. Ved at stille spørgsmål til en idé
kan du få deltagerne til at strække deres tanker. Når deltagerne strækker
tanker, anerkender de det, der præsenteres, og ideen folder sig ud. De siger
f.eks.: ”Jaah, og så kan man også…” Men der må ikke komme for mange detaljer
med, som kan begrænse eller skabe tvivl om, hvorvidt ideen er god.
5. Bagefter skriver alle deltagere,
som har et kort i hånden, deres idé på et ”Idéark” og hæfter det sammen med
billedkortet. Har en deltager flere kort, skriver han flere ”Ideark”, som hæftes
på de tilhørende billedkort. - Alle billedkort med ”Ideark” lægges på gulvet et
andet sted i lokalet, som nu hedder” IdeBanken”.
6. Nu beder du alle deltagere om at se
på billedkortene i ”IdeBanken”, og de, som fik en idé, men ikke nåede ind til
midten i cirklen eller måske ikke ønskede det, får nu også muligheden for at
tilføje deres ideer til kortene. Opstår der yderligere ideer imens, skrives
disse også på.
7. Hvis der er behov for at prioritere
ideerne, beder du deltagerne om at stille sig hen til det billedkort, som
illustrerer den idé, de synes bedst om. Den eller de ideer, som flest synes er
mest spændende, innovative og perspektivrige, arbejdes der videre med.
Tips! Er der
deltagere, som ikke rigtig kommer med i processen fra start, kan du på skift
give dem et tilfældigt billedkort og bede dem fortælle om deres første indtryk.
De skal have mulighed for at melde pas og give billedkortet videre til en anden
tilfældig i cirklen.
Se også hjemmesiden: http://dialoogle.com/
Jeg håber, at dette kan inspirere…